Af Niels Krogh Søndergaard, kommunikationsmedarbejder

Kan det lade sig gøre at sælge 'velfærd' til resten af verden? Og hvad er det egentlig der sælges?

Det har Magnus Andersen stillet skarpt på i sin ph.d.-afhandling med titlen "Commodifying the Nordic Welfare State - The Story of Nordic Childcare know-how in China."

Magnus Andersen undersøger, hvordan Norden forsøger at sælge børnepasningsviden til Kina som et eksempel på såkaldt 'velfærdseksport'. Han forsvarede afhandlingen d. 21 januar 2021, og arbejder lige nu på et bogmanuskript på baggrund af afhandlingen.

Velfærdseksport

Commodifying the Nordic Welfare State in the Age of Cognitive Capitalism viser, hvordan den nordiske velfærdsstat er blevet et brand i sig selv, og hvordan det har ført til egentlige ’velfærdsprodukter’, der sælges på et globalt marked. Samtidig viser Magnus Andersen, hvordan de historiske ændringer i Kina og den voksende middelklasse har skabt efterspørgslen efter sådanne produkter.

Afhandlingen har allerede fået spalteplads i Weekendavisen under overskriften ”Omsorg er vores Coca-Cola”:

- Pudsigt nok kan man nu tale om en egentlig kommodificering af velfærd, hvor de to størrelser – velfærd og marked – der historisk set har været uforenelige, i dag blot er to alen ud af et stykke. Lige præcis et sådant perspektiv viser det, hvordan velfærdseksport er det fremmeste billede på den endegyldige depolitisering af vores velfærd, skriver Magnus Andersen.

Sociale relationer som råmateriale

Hans afhandling belyser blandt andet, hvordan undervisere fra danske professionshøjskoler er rejsende i dansk børnepædagogik i Kina.

Som Andersen også skriver i en artikel til tidsskriftet Eftertryk:

- Midt i moradset af plastiklegetøj, da den dansk-kinesiske udveksling udspillede sig for øjnene af mig, viste den egentlige antagonisme sig i et globalt system, hvor sociale relationer er blevet varens nye råmateriale, mens barnets krop er stedet, hvor vilkårene for fremtidens økonomiske vækst forhandles.

Ph.d.-afhandlingen afsluttes med at reflektere over, om det er det, der egentlig er velfærdsstatens formål.

Vil du vide mere?