Spring til indhold
Forside

Nyhed

Det har store omkostninger at kæmpe for demokratisk samtale fortæller Henning Jørgensen

Lagt online: 29.10.2021

Professor Henning Jørgensen holdt sin fratrædelsesforelæsning denne uge. Han debatterer og portrætteres i to nye artikler hos Science Report.

Nyhed

Det har store omkostninger at kæmpe for demokratisk samtale fortæller Henning Jørgensen

Lagt online: 29.10.2021

Professor Henning Jørgensen holdt sin fratrædelsesforelæsning denne uge. Han debatterer og portrætteres i to nye artikler hos Science Report.

Over 40 år som samfundsforsker, ca. 30 af dem i universitetets tjeneste. Det er, hvad Henning Jørgensen, mangeårig leder af CARMA – Center for Arbejdsmarkedsforskning, kan se tilbage på.

Forleden takkede han af med forelæsningen ”Jeg og vi - individuelle kontra kollektive forklaringsmodeller” i seminarrummet på Fibigerstræde 1. Men, som man kan læse i to nye artikler hos mediet Science Report, har den 72-årige forsker ikke tænkt sig at holde inde endnu hverken med at analysere eller udtale sig som forsker.

Henning Jørgensen fortæller dog, at der også er blevet en større pris forbundet med at udtale sig end før i tiden.

Forpligtet til formidling

Men ifølge Jørgensen er formidling som forsker ikke blot et spørgsmål om lyst. Formidlingsloven for forskere tjener et større formål, som han mener også har en etisk vægt; at man bidrager til den demokratiske samtale som forsker.

– Det handler om at sørge for, at vi ikke indkapsler den viden, vi har, til det snævre publikum på universitetet, siger Henning Jørgensen til Science Report.

– Ellers ender universiteterne igen med at blive et elfenbenstårn og mister sin legitimitet og opbakning i samfundet – og på længere sigt også pengene. Det er ikke bare i demokratiets interesse – det er også i institutionens interesse.