Af Niels Krogh Søndergaard, Institut for Politik og Samfund 
Foto: Colourbox

Diskussionen om, hvilke grænser der kan åbnes, har været præget af megen forvirring. Politisk er der stigende enighed om, at lande kan åbne grænserne til andre lande med nogenlunde samme COVID19-smitterisiko. 

Men der hersker internationalt forvirring om, hvordan man skal opgøre smitterisiko. Oveni denne usikkerhed er der også uenighed om det faktuelle – hvor udbredt sygdommen er fra land til land. 

Nyeste EU-data

Siden januar har Jørgen Goul Andersen fulgt epidemistatistikker og løbende udgivet analyser på sin blog. I sin seneste analyse, “Hvilke lande kan der åbnes til?”, opsamler han og konkluderer på de nyeste europæiske sundhedsdata fra 17/6 2020.   

Professoren forsker bl.a. i velfærdsstatens udfordringer og udvikling, herunder også de økonomiske vilkår. Allerede da sygdommen udviklede sig i Kina, stod det klart, at konsekvenserne kunne blive store, og ligesom han var tidligt ude med analyser af finanskrisen i 2008/09, var han også med fra start mht. at følge Corona-krisens udbredelse, de politiske strategier til at bekæmpe den og de samfundsmæssige implikationer.  

Ti lande i virus-vækst

I artiklen “Hvilke lande kan der åbnes til?” beskriver han bl.a. følgende europæiske lande som risikofyldte – og i nedenstående rækkefølge -  p.g.a. stor aktuel spredning af Corona-smitte: 

• Nordmakedonien
• Sverige
• Ukraine
• Hviderusland
• Bulgarien
• Portugal
• Rumænien
• Tyrkiet
• Holland
• Polen

I et tilhørende metodepapir har Goul Andersen nærmere vurderet forskellige kriterier for vurdering af sygdommens udbredelse og skade. Han konkluderer, at den såkaldte fangstrate er det vigtigste enkeltkriterium for at vurdere, hvor hårdt et land er ramt af denne virus. Hvor mange smittede fanger man, når man går ud og tester fx 1.000 personer. 

Mht. de aktuelle forslag om lempelser bemærker Goul Andersen, at de er vidtgående. Iran, som er det eneste land, der kan siges at være havnet i epidemiens anden bølge, ryger kun lige akkurat over den kritiske grænse for nye smittetilfælde. 

Tyrkiet, Egypten og Afghanistan kommer langt under, og også Pakistan kommer under grænsen.