Af Lucca Elisa Pedersen Szast, AAU Kommunikation og Public Affairs

Karen Breidahl forsker i velfærdsstatens frontlinje – der, hvor politik bliver til virkelighed 

Et klassisk spørgsmål inden for statskundskaben er: Hvordan bliver borgerne påvirket af velfærdsstatens indretning og dens måde at omsætte love og regler til praksis?

Det er det felt, lektor Karen Nielsen Breidahl forsker inden for. Hun undersøger og sammenligner, hvad der sker i mødet mellem velfærdsstatens frontlinje og udsatte grupper i samfundet – og implikationerne af dette møde.

Lige for tiden er hun blandt andet optaget af et projekt, der sammenligner ukrainske og syriske flygtninges oplevelser af deres modtagelse og møde med velfærdsstaten i Danmark og Norge.

Forskning viser, at mødet med velfærdsstatens frontlinje har afgørende betydning – ikke mindst for nyankomne med indvandrerbaggrund. Derfor mener Karen Breidahl, at det er nødvendigt at forske i, hvad dette møde består af, og hvordan det påvirker disse gruppers fremtid og integration.

- Når indvandrere får opholdstilladelse i et nyt land, for eksempel Danmark, og forsøger at opbygge en ny tilværelse, så mødes de ofte af en jungle af love og uigennemskuelige administrative regler. For nogle kan disse oplevelser få negativ betydning for, hvordan de forholder sig til det politiske system og centrale institutioner, siger Karen Breidahl.

Omvendt kan en oplevelse af retfærdighed og gennemsigtighed have positive konsekvenser, tilføjer hun.

Hun uddyber, at hvis indvandrernes oplevelser i de første år efter ankomst føles meget byrdefulde, så kan det svække tilhørsforholdet til det land, de er kommet til. Det kan blandt andet komme til udtryk ved, at de i mindre grad engagerer sig politisk og for eksempel undlader at stemme ved politiske valg.

De nordiske velfærdsstater er i konstant forandring – Christian Albrekt Larsen er ekspert i dem

I spændingsfeltet mellem statskundskaben og sociologien forsker professor Christian Albrekt Larsen i velfærdsstaten.

Han er optaget af spørgsmål som: Hvordan er den nordiske velfærdsstat opbygget? Hvilke virkninger har den? Og hvorvidt udfordres den?

Som studerende var Christian Albrekt Larsen interesseret i europæisk politik og særligt sikkerhedspolitik. Men da han under sin bachelor tog til Tyskland for at studere et halvt år på Osnabrück University, blev han optaget af en et nyt emne:

- Et af kurserne gav mig et indblik i, hvor forskellige vesteuropæiske velfærdsstater var organiseret – og det fangede mig, fortæller Christian Albrekt Larsen.

Interessen slap han aldrig igen, og lige nu beskæftiger han sig med projekter, der handler om, hvordan man kombinerer velfærdsstaten og indvandring.

- Det er vigtigt, fordi indvandringen er stigende, både på grund af fri bevægelighed af arbejdskraft i EU, og på grund af krige og fattigdom udenfor EU. Samtidig er majoritetsbefolkningerne i Nordeuropa bekymret for, hvorvidt det belaster deres velfærdsstat, siger Christian Albrekt Larsen.

En af de største udfordringer ved at forske i velfærdsstater er, at de hele tiden forandrer sig, forklarer han. Det er vanskeligt at følge med, og derfor er det vigtigt, at forskerne hele tiden holder sig opdaterede på udviklingerne.

Dominik Schraff er ekspert i europæisk politik og bidrager med viden til de emner, vi taler om

I disse år fylder begreber som euroskepsis og politisk polarisering for forskere i statskundskab, der beskæftiger sig med europæisk politik. Men for at forstå begreberne, er vi nødt til at vide, hvordan EU påvirker og bliver integreret i medlemslandene.

Det mener lektor Dominik Schraff. Han forsker i europæisk politik med særligt fokus på politiske holdninger og politisk adfærd.

- Det faktum, at EU-stater har opgivet en vis suverænitet til en overnational institution, er en unik proces, der frembringer en lang række nye spørgsmål om, hvordan vi bør organisere demokratisk regeringsførelse i Europa, siger han og tilføjer:

- Jeg er meget fascineret af de samfundsmæssige og politiske processer, der sker på baggrund af den europæiske integration, som vi har set de sidste årtier.

Dominik Schraff fortæller, at der i medierne ofte er mange meninger og analyser blandt både eksperter og politikere om, hvad der udfordrer europæiske demokratier og samarbejde.

- Men vi mangler ofte systematisk forskning i disse forhold, som også analyserer lighederne og forskellene i disse udviklinger på tværs af EU-stater, siger han.

Lige for tiden er Dominik Schraff ved at lægge sidste hånd på et studie, der er lavet i samarbejde med forskere fra Schweiz. Projektet undersøger stemmeadfærd og polarisering mellem land og by i forskellige lande i EU – herunder Danmark.