Af Charlotte Tybjerg Sørensen, kommunikationsmedarbejder
Foto: Colourbox

Forskerne, lektor Lise Rolandsen Agustín, professor emerita Birte Siim fra Aalborg Universitet og lektor Christina Fiig fra Aarhus Universitet, har undersøgt, hvad der skal til for at få flere kvinder på opstillingslisterne til valg. Konkret undersøgte de fem største partiers opstilling af kandidater til folketingsvalget i 2019.

Deres undersøgelse er et bidrag til en fælleseuropæisk antologi om kønskvoter i politik. Undersøgelsens titel er: Practices and Strategies of Gender Representation in Danish Political Parties: Dilemmas of “Everyday Democracy”. Den er et af kapitlerne i bogen: Party Politics and the Implementation of Gender Quotas: Resisting Institutions, som er udkommet på forlaget Palgrave MacMillan i december 2022.

- Baggrunden for bogprojektet har været en interesse for at dykke ned i effekten af implementeringen af kvoter i forhold til partilister og valg. Ønsket var at kunne give et overblik over regler og praksis angående kønsligestilling i politiske partier på tværs af en række europæiske lande, siger Lise Rolandsen Agustín.

Hun fortæller, at Danmark skiller sig ud fra de andre europæiske lande.

- Danmark er her ’the odd one out’: Det er lykkedes at opnå noget, der ligner kønsbalance i Folketinget uden et lovgivningsbestemt eller formelt kvotesystem. Så i vores tilfælde fokuserede vi på praksis i partierne i forhold til rekruttering og udvælgelse af kandidater til partilisterne med det formål at forklare forskelle mellem partierne i forhold til kønsbalance i forbindelse med opstilling, siger hun.

Kvinders repræsentation i Folketinget følger timeglas-struktur

Derudover var de tre danske forskere interesserede i at vide mere om praksis inden for partierne, for det har der har ikke været meget viden om indtil nu.

- Vi var meget nysgerrige på Ulrik Kjær og Karina Kosiara-Pedersens analyse af kvinders politiske repræsentation i Danmark. Den viser, at denne følger en timeglasstruktur, som vi ikke ser i andre lande: Det betyder, at der er mange kvinder blandt partimedlemmerne og få kvindelige kandidater på opstillingslisterne, men de kvinder, der stiller op, har en bedre chance for at blive valgt end de mandlige. Vi satte os for at undersøge den midterste del, dvs. hvorfor der er få kvindelige kandidater på opstillingslisterne, siger Lise Rolandsen Agustín

Lise Rolandsen Agustín, Birte Siim og Christina Fiigs undersøgelse bygger på forskellige empiriske data fra fem forskellige partier SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre og Dansk Folkeparti.

- De vigtigste resultater er, at kulturelle faktorer (uformelle ligestillingsnormer) og politiske faktorer (partiernes holdning til ligestilling) i Danmark spiller en større rolle for at skabe kønsbalance i opstilling end institutionelle faktorer (regler, osv.), siger Lise Rolandsen Agustín.

Undersøgelsen viser, at de interne normer og praksis varierer meget mellem de enkelte partier. For eksempel er Dansk Folkeparti imod kønskvotering, men klarer sig relativt godt talmæssigt, hvad angår kvindelig repræsentation. På den anden side står Socialdemokratiet og SF, som har valgt at forpligte sig til ligestilling og opnår gode resultater i form af nominering og valg.

- Vi kan også se, at alle fem politiske partier er afhængige af strategier i forhold til intern kandidatrekruttering og individuel opmuntring for at rekruttere og nominere kandidater. Alle de politiske partier er ivrige efter at have en forskelligartet gruppe af kandidater til valgene, selvom køn ikke nødvendigvis er det vigtigste kriterium for mangfoldighed, siger Birte Siim.

Derudover kan forskerne konstatere, at de politiske partier udmærket er klar over, at der er større sandsynlighed for, at kvindelige kandidater bliver valgt (frem for mandlige kandidater). De ved, at kvinder, som medlemmer, vælgere og som potentielle kandidater, har en tendens til at identificere sig med kvindelige kandidater eller med kvindelig ledere i partiet, og de er klar over, at manglen på kvinder i beslutningstagende stillinger er en af de vigtigste organisatoriske begrænsninger for at øge kvinders politiske repræsentation.

- Vores undersøgelse tyder på, at det at have en kvinde som partileder og udpege kvinder i stillinger med politisk myndighed, for eksempel en stærk kvindelig leder og et flertal af kvinder i folketingsgruppen som i SF – kombineret med en stærk ligestillingskultur – kan forbedre et partis evne til at rekruttere kvindelige kandidater væsentligt, noget andre forskere også har interesseret sig for tidligere, siger Birte Siim.