Af Niels Krogh Søndergaard, kommunikationsmedarbejder

Populistiske højrefløjspartier som Dansk Folkeparti og Frihedspartiet i Østrig har adopteret klassiske socialdemokratiske dagsordener såsom generøs velfærd for ældre og beskyttelse af arbejdskraften.

Men de er også forskellige. I Danmark lever Dansk Folkeparti i nogenlunde fredelig sameksistens med fagbevægelsen, mens Frihedspartiet benytter næsten enhver lejlighed til at angribe fagforeningernes solide magtbastioner i Østrig. Hvorfor er det sådan?

Det spørgsmål svarer lederen på Institut for Politik & Samfund Michael Baggesen Klitgaard og adjunkt Philip Rathgeb fra University of Edinburgh på i en ny artikel i Journal of European Public Policy.

Og svaret er, at populistiske højrefløjspartier anlægger en strategi i afhængighed af styrken på de politiske bånd mellem de respektive socialdemokratier og fagbevægelsen.

Case-studier af partier

I Danmark, hvor båndende er løsnet siden 1990’erne, har Dansk Folkeparti et svagt politisk incitament til at gøre indhug i fagbevægelsens politiske ressourcer, og balancerer derfor mellem hensynet til de andre borgerlige partier og vælgeropbakning.

I Østrig, hvor båndende omvendt er stærke, har Frihedspartiet et langsigtet politisk incitament til at svække fagbevægelsens positioner, for på den måde at svække også det socialdemokratiske parti.

Klitgaard og Rathgeb udvikler teorien i artiklen, og tester dens forklaringskraft i en række kontrollerede case-studier af blandt andet Dansk Folkeparti og Frihedspartiet.     

Journal of European Public Policy havde i 2019 en impact factor på 4.177 og er et af de højst rangerede tidsskrifter i kategorien statskundskab.

Vil du vide mere?