Undskyldning til anbragte i særforsorgen – historiker med til at bane vejen

Af Charlotte Tybjerg Sørensen, kommunikationsmedarbejder
Fotos: Løgstør Lokalarkiv og Hjortlund Medier

Den 11. september bliver en helt særlig dag for de nulevende tidligere anbragte under sær- og åndssvageforsorgen og deres pårørende samt de pårørende til dem, der ikke lever længere. Der vil de modtage en undskyldning fra regeringen for svigt og overgreb begået, mens de var tvangsanbragt på institutioner rundt om i landet – herunder Livø og Sprogø, de to små isolerede øer i henholdsvis Limfjorden og Storebælt.

I 2020 nedsatte den daværende regering en kommission, der skulle udrede følgerne for børn, unge og voksne, der var anbragt på forsorgshjem i perioden 1933-1980. Den færdige udredning findes på Folketingets hjemmeside og kan læses her.

Det er Særforsorgskommissionens arbejde, der nu har ført til, at de tidligere anbragte modtager en officiel undskyldning fra regeringen på vegne af den danske stat.

Eksperterne i kommissionen undersøgte, hvad statens tilsynsforpligtigelse og praksis var på forsorgshjemene. Et særligt fokus for kommissionens arbejde var at afdække fysiske og seksuelle overgreb, psykisk vold og alvorlige mangler ved den lægelige, praktiske eller følelsesmæssige omsorg.

Undskyldning gør en forskel for de tidligere anbragte

Poul Duedahl har forsket indgående i åndssvageforsorgens historie og har senest skrevet en bog om anbringelserne på Livø.

- Jeg har taget del i udredningsarbejdet og har fundet mange eksempler institutioner med velfungerende afdelinger, men også eksempler på afdelinger præget af, hvad der allerede i samtiden blev anset for at være svigt, overgreb og fejlanbringelser. Ofte kan de forklares med mangel på tilsyn, overbelægning og underbemanding. Om der på den baggrund skal gives en undskyldning, er alene en politisk beslutning. Men der er ingen tvivl om, at den er en anerkendelse og gør en forskel for de tidligere anbragte, siger Poul Duedahl.

Undskyldningen til de tidligere anbragte vil blive givet af social-, bolig- og ældreminister Pernille Rosenkrantz-Theil ved et arrangement på Hotel Bygholm Park i Horsens.

- De tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen har ventet længe på en undskyldning, som jeg er glad for endelig at kunne give på regeringens vegne. Det er skæbner og historier, som har berørt mig dybt, og som det er vigtigt, vi lytter på og lærer af. Derfor er det eneste rigtige også at give en undskyldning fra statens side til de mennesker, der i statens varetægt blev udsat for horrible overgreb, der også dengang var ulovlige, siger Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Hvad har gjort størst indtryk på dig undervejs i din forskning i åndssvageforsorgens historie?

- Hvor stor en forskel der ofte er mellem den officielle fortælling om anstalterne, der i mange år blev omtalt i medierne som humanitetsfremskridt og af de ansatte omtalt som en skøn tid i deres arbejdsliv, og så den virkelighed som var de anbragtes. Det er en realitet, at f.eks. Livø i løbet af sin levetid var genstand for over 400 flugtforsøg og 10 flugtrelaterede dødsfald, siger Poul Duedahl.

Lavet tv-serie sammen med Poul Nyrup Rasmussen

Poul Duedahl har tidligere skrevet bogen Billeder fra en anden verden. De Kellerske Anstalters historie og har senest fået udgivet den meget roste bog, Afvigernes ø, om netop Livø, som han har skrevet i samarbejde med museumsinspektør Maria Clement Hagstrup, Vesthimmerlands Museum og med efterskrift af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

De er er også alle tre med i en dokumentarserie på DR, hvor de går i sporerne på Poul Nyrup Rasmussens far, der i sin ungdom gennem syv år var anbragt på Livø – stemplet som moralsk åndssvag. Serien hedder Nyrup – søn af en udstødt og kan ses på dr.dk.

Arrangementet med undskyldningen til de tidligere anbragte under Sær- og Åndssvageforsorgen vil blive live-streamet fra ministeriets hjemmeside. Se det her.