Tekst og foto: Charlotte Tybjerg Sørensen, kommunikationsmedarbejder

6. juli blev artiklen: ‘Greed, Envy, and Admiration: The Distinct Nature of Public Opinion about Redistribution from the Rich’ optaget i et af verdens ældste tidsskrifter for politologi: American Political Science Review.  

Artiklen er skrevet af adjunkt Kristina Jessen Hansen, og det er første gang, at en forsker fra Institut for Politik og Samfund har fået optaget en artikel i tidsskriftet, som regnes for verdens førende politologiske tidsskrift.

- Jeg blev selvfølgelig meget glad for at få artiklen publiceret; det er dejligt at se, at den nu er på hjemmesiden, for det er en langsommelig proces at få en artikel optaget, fortæller Kristina Jessen Hansen, som allerede i december havde fået at vide, at den var blevet betinget antaget af tidsskriftet, men altså måtte vente i et halvt år på, at den blev udgivet.

For optagelsen i American Political Science Review er i lighed med mange andre videnskabelige tidsskrifter en proces, der tager tid. Faktisk er der gået omkring to år fra Kristina Jessen indsendte artiklen, til den blev offentligt tilgængelig.

Politisk psykologi som forklaringsmodel

Kristina Jessen Hansens forskningsfelt er politisk psykologi, som kan bruges som forklaringsmodel til at forstå holdninger og adfærd. Artiklen gør os klogere på borgernes politiske holdninger som er grundstoffet i vores demokrati, men den handler også om økonomisk omfordeling, som er et kerne politologisk emne, da politik grundlæggende handler om fordelingen af samfundets goder. Noget, som et tidsskrift som American Political Science Review finder relevant og interessant, er Kristina Jessen Hansens forklaring på, at hendes artikel er blevet optaget.

I artiklen undersøger Kristina Jessen Hansen, hvordan vores syn på fattige og rige mennesker er forskelligt i forhold til, om de har fortjent deres henholdsvis få og mange penge. Hendes data kommer fra danske og amerikanske spørgeskemaundersøgelser og et spørgeskemaeksperiment.

Går mere op i fattiges indsats end i riges

- Resultaterne viser, at når vi tager stilling til økonomisk omfordeling, så går vi mere op i de fattiges indsats end de riges indsats. Vi har ellers hidtil antaget, at borgerne går lige meget op i alles indsats, når man vurderer ulighed, men folk er faktisk mindre optagede af om de rige selv har gjort en indsats for at skabe deres rigdom. Til gengæld ønsker folk at tage fra de rige, hvis de er grådige fremfor generøse.

- Så hvor man tidligere har set ulighed som noget endimensionelt, så understreger min forskning, at folk tænker det relationelt. Ulighed tænkes som to forskellige relationer: en med dem der har mindre og en med dem, der har mere. Vi bruger forskellige kriterier til at vurdere de rige og fattige, siger Kristina Jessen Hansen, som nævner ”Dovne Robert”, som et eksempel på en, vi ikke synes gjorde nok for at modtage offentlige midler, mens nogle rigmænd bliver beundret – ikke blot, fordi de har skabt deres rigdom, men fordi de ikke bare lever et grådigt overklasseliv, men giver af deres penge til velgørenhed. En person som Bill Gates beundres eksempelvis for sine bidrag til velgørenhed.

Erfaring med videnskabelige tidsskrifter

Kristina Jessen Hansen har tidligere fået publiceret forskningsartikler i andre videnskabelige tidsskrifter, både danske og udenlandske, blandt andet har hun for nylig haft en artikel i et amerikansk forvaltningstidsskrift.

Det var på en international konference, at en såkaldt ’discussant’ foreslog hende at indsende artiklen til American Political Science Review, da det kunne være et oplagt sted at få den publiceret.

- Det er ikke sådan, at jeg målretter min forskning mod bestemte tidsskrifter, men når jeg bliver opmærksom på, hvor det kunne give mening at indsende noget, så har jeg det selvfølgelig i baghovedet, når jeg skriver, fortæller Kristina Jessen Hansen.

Hun ser frem til, at artiklen i American Political Science Review giver respons fra andre forskere.

- Jeg ser det som en god mulighed for at komme i forbindelse med andre forskere, så jeg kan blive klogere og vi kan lave nye forskningsprojekter, siger Kristina Jessen Hansen.