Tekst: Niels Krogh Søndergaard, Kommunikationsmedarbejder, Institut for Politik og Samfund
Foto: SOCDOK

Forskere fra Centre for Comparative Welfare Studies ved Aalborg Universitet har i fire yderst aktuelle artikler taget temperaturen på, hvordan det nye Corona-virus har påvirket det danske samfund. Det sker i tidsskriftet SOC DOK, som udgives af Socialpolitisk Forening Hovedstaden. 

► Tidsskriftets hjemmeside 

CORONA-POLITIK I DANMARK OG ANDRE LANDE

Professor i velfærd og survey-forskning Jørgen Goul Andersen opsummerer og nuancerer i sin artikel de forskellige strategier der er i Europa for at slå ned på virus. Han stiller blandt andet spørgsmålene, hvad vil virke på kort og langt sigt, og hvad er de sundhedsmæssige som politiske konsekvenser ved at følge de forskellige strategier.  

Goul Andersen fremhæver Sverige, hvor mange har fået sygdommen, som eksempel på et politisk dilemma med Corona: “Uanset om den svenske Corona-strategi endda skulle være den rigtige, kan det blive umuligt at leve med den, hvis de andre lande går konsekvent til værks med kun at åbne grænser i forhold til lavrisikolande,” skriver han.  

Efterhånden som de fleste lande åbner mere op og i langsom grad også åbner landegrænserne, vil nogle lande risikere at stå isolerede, konkluderer professoren, og fremhæver her Portugal, Frankrig, Spanien, Belgien, Storbritannien, Nederland og Sverige som i risiko for isolation på grund af mere udbredt virus. 

► Læs Jørgen Goul Andersens artikel

NY VELFÆRDSSTAT EFTER CORONA? 

Postdoc Kristian Kongshøj kigger i sin artikel mere på de velfærdspolitiske tiltag internationalt efter viruspandemien. “Hele verden har på kort tid måttet tilpasse sig situationen med Coronavirus som en ny, social risiko, der kræver tilpasninger af de eksisterende velfærdssystemer samt helt nye socialpolitiske ordninger, lyder det i indledningen på artiklen, som fokuserer på indkomstoverførsler. 

Kongshøj konkluderer, at Danmark har skilt sig ud ved indtil videre at have været tidligt ude men til gengæld klart at have gjort mindre end andre lande for midlertidigt at gøre sikkerhedsnettet mere fintmasket eller hæve ydelserne.  

Japan er et af de lande, hvor man i størst grad har taget nye midler i brug, beskriver forskeren. Her har man udbetalt 100.000 yen, svarende til knap 6.500 kroner, i en borgerlønslignende ordning. Der er stor varians i velfærdsindsatserne fra land til land. 

Selvom Danmarks arbejdsmarked er hårdt ramt af virus - der er kommet en stigning til mere end 160.000 borgere i den arbejdsdygtige alder, der ikke har ret til nogen af de eksisterende ydelser - har regeringen “indført ret få ændringer i det eksisterende sikkerhedsnet i sammenligning med både det øvrige Norden samt Nordeuropa.” Faktisk har man i Nordeuropa stort set ikke indført helt nye ydelser som modsvar til pandemien, hvorimod det er ganske almindeligt i det øvrige OECD4, skriver Kristian Kongshøj.  

► Læs Kristian Kongshøjs artikel

COVID-19 I ET MEDBORGERSKABSPERSPEKTIV 

Professor Per H. Jensen skriver i sin artikel til SOC DOK om de medborgerrettigheder, der er rullet tilbage under pandemien. “Mange har oplevet, at der et sket et (delvist) tab i deres medborgerskab (f.eks. forsamlingsfriheden), og for nogle socialgrupper har dette tab været større end for andre; f.eks. har især de unge, de gamle på plejehjemmene samt religiøse grupper lidt under indskrænkningerne i forsamlingsfriheden.” 

Medborgerskabet består af rettigheder og pligter, som Per H. Jensen pointerer, og disse rettigheder og pligter er understøttende for, at der mellem medborgere opstår social ligeværdighed (om end ikke absolut materiel lighed), og det er denne sociale ligeværdighed, som muliggør, at vi som sociale væsener kan omgås hinanden i øjenhøjde. Professoren kaster også lys på hvordan vi som medborgere er styret under krisen, ikke kun gennem nye love og regler, men også gennem diskurser, som vi har inderliggjort. Et eksempel på dette er Dronningens tidlige deltagelse i debatten, hvor hun løfter en pegefinger, som mange borgere vil handle efter. 

Hurtigt kan man som borger glemme de sidste måneders markante beslutninger og udmeldinger fra myndighederne. Her er der flere genopfriskninger i denne artikel, bl.a. minder Per H. Jensen om det særlige, at Folketinget 12/3 enstemmigt valgte “at sætte sig selv ud af kraft”, og at Sundhedsstyrelsens embedsmænd, særligt i den første fase af krisen, “definerede slagets gang, mens politikerne var sat uden for døren.” 

► Læs Per H. Jensens artikel

ASYLSYSTEMET MINDRE PRESSET UNDER PANDEMI 

Hvordan mon en verdensomspændende pandemi har påvirket det danske asylsystem? Det spændende spørgsmål prøver lektor og ph.d. Karen N. Breidahl at finde svar på i sin artikel.  

Landets asylcentre er blevet begrænset og har indført praksisser for såvel asylansøgere som asylcentrenes medarbejdere, og derudover er der de udfordringer, som den igangværende gradvise genåbning af samfundet medfører. “Det mest iøjnefaldende er ophævelsen af rettigheds- og pligtregimet, som generelt er meget strukturerende for asylsøgernes dagligdag.  De ansatte giver udtryk for, at asylansøgerne under dette helle er mindre stressede og virker mindre pressede,” skriver Karen N. Breidahl i sin artikel. 

Asylområdet kunne potentielt have været et område, hvor man kunne frygte, at Corona-smitten ville tage hårdt fat, forklarer hun indledningsvis. Men historien har indtil videre vist sig at være en anden. “Ud fra en bredere velfærdsstatslig betragtning afspejler forløbet på asylområdet også et velfungerende system,” skriver forskeren. Dog kan dette vidne om et meget disciplinerende og gennemreguleret system, nævner hun også. 

Breidahl peger på, at virus måske vil få positive eftervirkninger for nogle asylansøgere, da de på sin vis kan siges at være del af et nyt nationalt ’vi’ p.g.a. sygdommen.  

► Læs Karen N. Breidahls artikel

HVOR KAN JEG FÅ MERE AT VIDE? 

► Artiklerne kan læses i nyeste udgave af SOC DOK

► Forskningsgruppen CCWS – Centre for Comparative Welfare Studies