Historisk datalaboratorium

Historisk Datalaboratorium (HisLab) ved AAU fokuserer på:

  • Digitaliseringens udfordringer og potentiale for forskningen og samfundet generelt, med særligt fokus på kulturarvsinstitutioner, såsom arkivinstitutioner og museer. 
  • Nye dataorienterede metoder i historieforskningen.

HisLab arrangerer løbende aktiviteter, der knytter an til ovenstående fokus. Aktiviteterne retter sig imod både forskere og studerende på AAU. HisLab drives af medlemmer af forskningsgrupperne CHI og CEPS ved Institut for Kultur og Globale Studier på det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Laboratoriet er desuden knyttet til AAUs digitale data- og metodelaboratorium CALDISS (Computational Analytics Laboratory for Digital Social Science).

  • +

    Vil du vide mere om Historisk Datalaboratorium?

    Historisk Datalaboratorium drives af medlemmer af forskningsgrupperne Knowledge, Sustainability, Heritage (KSH) og Conflict, coercion and authority in history (CCA) på Historiestudiet, Aalborg Universitet og arbejder med emner inden for Digital Historie.

    Digital Historie er et forholdsvist nyt felt, på trods af flere artikler og bøger herom igennem de sidste 20 år er det først i de senere år, at feltet for alvor er slået igennem internationalt. Digital Historie er brugen af digitale medier i arbejdet med historiske analyser, formidling og forskning. Digital Historie er en del af digital huma-niora og inspireres af teorier og metoder fra beslægtede fagfelter som arkivstudier, informationsvidenskab, humanistisk informatik, mediestudier og mange flere.

    Et centralt spørgsmål for Digital Historie er hvorvidt digitaliseringen medfører en revolution af historiefaget, hvor store dele af fagligheden skal gentænkes eller om Digital Historie, så at sige, bare er en del af den al-mindelige udvikling inden for faget, hvor historikerens allerede etablerede faglighed udvikles og styrkes?

    Digital Historie er under alle omstændigheder mere komplekst end at ”sætte strøm til fortiden”, og kan ikke alene ses som en ændring af historikerens traditionelle metoder og formidlingsformer, der nu understøttes af digitale værktøjer.

    Digitaliseringen har ændret og fortsætter med at ændre det kildemateriale som historikeren arbejder med. Historikerens traditionelle tilgang til eksempelvis kildekritik komme til kort, da den ikke omfatter de tekno-logiske, politiske og økonomiske rammer som i højere grad end nogensinde påvirker, hvad der kan bevares – både teknologisk men også ift. hvad der samfundsøkonomisk kan lade sig gøre – og hvilken viden der privile-geres og hvorfor, eksempelvis i form af retro-digitalisering og øget digital tilgængeliggørelse, der kan skæv-vride og privilegere særlige forskningsemner. Digitaliseringen medfører således ofte et ekstra lag til den nød-vendige forståelse af det kildemateriale historikeren anvender, hvor der både må stilles kritiske spørgsmål til materialets skabelse og brug samt til hvilke teknologiske forandringer materialet har gennemgået over tid og hvordan det er tilgængeliggjort digitalt.

    Uanset om det materiale som den enkelte historiker anvender i sin forskning er digitalt skabt, retro-digitali-seret eller baseret på konventionelle arkivalier er det umuligt ikke at forholde sig til digitaliseringen af både forskningen og den forskningsbaserede undervisning. Forskning udføres i højere og højere grad ved hjælp af digitale værktøjer, der gør det muligt for historikere at overskue og anvende meget store mængder af mate-riale, visualisere deres resultater på nye måder eller udføre helt nye studier af fortiden. Forskningsformidlin-gen både udenfor og i undervisningen baseres i høj grad også på brugen af digitale kanaler og værktøjer, som kræver nye kompetencer for den enkelte i form af eksempelvis databaseforståelse samt didaktiske diskussi-oner og overvejelser blandt underviserne ift. hvilke formål og resultater inddragelsen af digitale redskaber bidrager med i formidlingssammenhæng.

    Digital Historie og HisLab

    Digital Historie er således også en metodisk tilgang til at arbejde med fortiden og den kontekst hvori vores viden herom formes og omformes, oftest ved hjælp af digitale medier, som har deres egne særegne rammer, magtstrukturer og forudsætninger. En central del af Digital Historie er også demokratiseringen af skabelsen af informationer, konstruktionen af digitale arkiver samt forskning i og formidling af historien. Digital Historie inviterer alle til at deltage i fortolkningen af historien, samtidig med at de strukturer der konstruerer og di-stribuerer viden ofte begrænses og indsnævres af digitaliseringens økonomi og politik. Navigering i netop dette krydsfelt er således endnu en af de centrale spørgsmål en historiker skal beskæftige sig med nu og i fremtiden.

    HisLab arbejder med alle aspekter af Digital Historie, men har især fokus på følgende:

    1) Digitale arkiver
      a. Hvordan har historisk kildemateriale ændret sig, som følge af digitaliseringen af information? Hvad betyder digitaliseringen af information (både retro-digitaliseret og digitalt født) for hi-storiefagets teori og metode?
       
    2) Digitale forskningsværktøjer
      a. Hvilke nye digitale værktøjer kan historikere med fordel anvende i dag og i fremtiden? Hvor-dan kan historikeren udnytte det digitale potentiale ift. eksempelvis databaseopbygning, visualisering og netværksanalyse?
     
    3) Digital formidling (herunder undervisning)
      a. Hvordan kan historikere udnytte potentialerne for anvendelsen af nye digitale formidlings-værktøjer? Hvornår skaber digital formidling ny viden og inddragelse af brugere (herunder også studerende)?

    HisLabs Mission Statement

    Digital Historie omgives ofte af en vis berøringsangst, hvilket HisLab har til formål at imødekomme. Myter om Digital Natives og Digital Immigrants samt fordomme om generationskløfter eller ekspertise hæmmer en diskussion på tværs af historiefaget, og også med de beslægtede fagfelter. HisLab har således til formål at udnytte potentialet i digitaliseringen og invitere alle – kolleger, studerende, offentlighed, samarbejdspart-nere mv. – ind i den digitale proces, der integrerer forskning, undervisning og formidling på alle niveauer. Eksempelvis samarbejder HisLab med CALDISS (Computational Analytics Laboratory for Digital Social Science) på AAU om især anvendelsen af digitale forsknings- og formidlingsværktøjer, studerende inviteres ind i ”la-boratoriet” i både undervisningen på Historie og via PBL-projektskrivning, hvoraf udvalgte studenterresulta-ter vil indgå som en del af HisLab og dermed være med til at fastsætte best practice inden for anvendelsen af digitale medier. HisLab samarbejder ligeledes med diverse eksterne samarbejdspartnere, der arbejder med Digital Historie, herunder arkiv- og museumsinstitutioner samt universiteter i ind- og udland.

    HisLab søger desuden at være en ressource for alle aspekter inden for Digital Historie, eksempelvis via link til eksterne samarbejdspartnere og projekter, via nyhedsbreve, arrangementer, deling af erfaringer og resulta-ter (herunder også studenterprojekter) samt ikke mindst ved at opbygge sit eget digitale arkiv med adgang til forskningsdatabaser, udformet af både studerende og forskere på Historie, til gavn for yderligere forskning samt bevaring heraf.

     

Kontakt

Kontakt HisLab: Johan Heinsen

Johan Heinsen

Mail: heinsen@dps.aau.dk
Telefon: 9940 9816

Mere om HisLab

                        

Institut for Politik og Samfund・ Fibigerstræde 1 og 3, 9220 Aalborg Øst ・ Frederikskaj 10B, 2450 København SV
Telefon.: 9940 8192・E-mail: inst.dps@dps.aau.dk
VAT nr.: 29102384・EAN-nummer: 5798000420656 • P-numre: Aalborg: 1003888237, København: 1018019139