DFF-Netværket Digitization and the Future of Archives (2018-2021) har til formål at skabe et forum, hvor nordiske, europæiske og international forskere og praktikere kan samles. Netværket stræber imod at udvikle en fælles forståelse af kernebegreber som ”record” og ikke mindst finde måder hvorpå man kan imødekomme udfordringerne ift. eksempelvis autenticitetsbegrebet og dokumentation i en digital verden. Dette inkluderer refleksioner ift. de praksisser hvor records skabes og anvendes i forskellige organisatoriske og nationale kontekster.
HisLab - Historisk Datalaboratorium

Historisk Datalaboratorium (HisLab) arbejder for at fremme forskning, uddannelse og samarbejde, der beskæftiger sig med digitalisering og/eller anvender digital teori og metode. HisLab fokuserer på digitaliseringens udfordringer og potentiale for forskningen, samfundet generelt samt på brugen af nye dataorienterede metoder i historieforskningen.
LAS - Latinamerikanske Studier

Latinamerikanske Studier er et internationalt forskningsnetværk, som forsker i de aktuelle politiske og sociale problemstillinger i Latinamerika, herunder den komplekse sammenhæng mellem samfunds- og miljømæssige forhold, nye sociale bevægelser og civilsamfundsorganisationer i regionen, menneskerettighedspolitik og latinamerikanske kulturer og samfund.
RGEPS - Research Group for European Policy Studies

RGEPS er et internationalt forskernetværk med deltagelse af universiteterne i Aalborg, Barcelona (Autonoma), Linköping og Twente. Fokus er europæiske policy-studier. Et igangværende projekt er ’EU the good neighbour?’ om EU's naboskabspolitik.
UniMus - Center for videnskabelse inden for kulturarv og formidling

UniMus arbejder for at udvikle forsknings-samarbejder mellem museer og universiteter og dermed fremme deling af viden inden for bl.a. kulturhistorie, formidling og kommunikation og oplevelsesdesign. Centret har base på Aalborg Universitet og er åbent for alle interesserede museer og universiteter.
Telefon.: 9940 8192・E-mail: inst.dps@dps.aau.dk
VAT nr.: 29102384・EAN-nummer: 5798000420656 • P-numre: Aalborg: 1003888237, København: 1018019139