Nyhed fra Institut for Politik og Samfund

Jeppe Agger Nielsen, leder af Center for IT-Ledelse (CIM) er udpeget til juryen for Årets CIO 2023.

Professor skal være med til at kåre Årets IT-leder

Jeppe Agger Nielsen, leder af Center for IT-Ledelse (CIM) er udpeget til juryen for Årets CIO 2023.

Lagt online: 18.01.2023

Af Charlotte Tybjerg Sørensen, kommunikationsmedarbejder

Prisen som Årets CIO uddeles i et samarbejde mellem den uafhængige forening og interesseorganisation Dansk IT, magasinet Computerworld og det globale analysefirma IDC.

Juryen for den anerkendte og eftertragtede pris består af seks medlemmer. Udover repræsentanter fra arrangørerne, så er forrige års vinder med, sammen med en virksomhedsrepræsentant samt en, der repræsenterer den akademiske verden. Og i år er Jeppe Agger Nielsen blevet udpeget som akademisk jurymedlem.

- Jeg er beæret over at være med i juryen og det bliver enormt spændende at være med til at udvælge kandidater og sammen finde den it-leder (CIO), der skal hædres, siger Jeppe Agger Nielsen

Kåringen har fundet sted siden 2006. Ann Fogelgren fra virksomheden GN blev kåret som Året CIO sidste år.

- Vi har netop afholdt det første møde i juryen og det har været rigtig interessant at møde de øvrige jurymedlemmer og få taget hul på processen og indledt de faglige drøftelser om årets CIO 2023. Der er mange dygtige IT-ledere, så det bliver ikke let at udpege en vinder, fortæller Jeppe Agger Nielsen.

Kåringen af Året CIO finder sted 8. juni 2023.

Vil du vide mere?

Institut for Politik og Samfund・ Fibigerstræde 1 og 3, 9220 Aalborg Øst ・ Frederikskaj 10B, 2450 København SV
Telefon.: 9940 8192・E-mail: inst.dps@dps.aau.dk
VAT nr.: 29102384・EAN-nummer: 5798000420656 • P-numre: Aalborg: 1003888237, København: 1018019139