Nyhed fra Institut for Politik og Samfund

Digitalt arkiv

Kunstig intelligens har en fremtid i arkiverne

Forskere fra Aalborg Universitet har fået midler til sammen med Rigsarkivet at modne et projekt, der skal undersøge, hvordan teknologiske muligheder kan tænkes sammen med god arkivpraksis og god forvaltningsskik.

Lagt online: 21.09.2022

Af Mie Mølbak, kommunikationsmedarbejder

Foto: Colourbox

Det kan have stor betydning for samfundet og for den enkelte, hvad vi arkiverer for eftertiden. Det viser eksempelvis minksagen, hvor Statsministeriets sms-beskeder potentielt kunne have kastet lys over processen, hvis det ikke var for nogle af nøglepersonernes sletningspraksis, der i sig selv gav anledning til debat.

- Det er vigtigt, at vi som samfund tager aktivt stilling til, hvad der skal gemmes, og hvad der skal slettes. Vi har digitaliseret hele den offentlige sektor, og det er en udfordring, fordi der bliver produceret enorme mængder af dokumenter og informationer, og vi skal finde ud af ikke bare at gemme det rigtige, men også sikre kvalitet i måden, det bliver gemt på, siger Marianne Rostgaard, der er lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.

Marianne Rostgaard er en del af et projekt, der har fået projektmodningsmidler til at undersøge, hvordan man bedst sammentænker god forvaltningsskik, god arkivpraksis og teknologiske muligheder. Det har netop modtaget 100.000 kroner fra Kulturministeriets Forskningsudvalg til projektmodning.

- Vi er glade for bevillingen, for jeg tror ikke, vi kunne gøre det uden. Ideen er at bruge midlerne til at sætte os sammen og skrive en ansøgning til finansiering af projektet. Når projektmodningsmidler er vigtige her, så er det fordi vi skal bringe folk sammen på tværs af institutioner, som ellers ikke ville have lejlighed til at snakke sammen, siger Marianne Rostgaard.

Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Rigsarkivet og Aalborg Stadsarkiv, der blandt andet vil undersøge potentialet i kunstig intelligens, AI, i forbindelse med arkiveringsarbejdet.

- De kommunale forvaltninger er begyndt at eksperimentere med AI – altså automatiserede processer – for hvad man får gemt, og hvordan man gemmer, for ellers kan der gå rigtigt mange mandetimer med arkivering. Derfor er det selvfølgelig interessant at kigge på, hvad AI-systemerne kan og ikke kan i forhold til at sikre, at det rigtige bliver gemt, siger Marianne Rostgaard.

Hvad vi gemmer for eftertiden kan ikke alene have væsentlig samfundsmæssig betydning, men også betydning for den enkelte person, da manglende arkivering kan forhindre folk i at få indsigt i egne sager hos det offentlige.

- Vi har for eksempel haft sagerne med godhavnsdrengene og andre børn, der har været anbragt på institutioner, hvor det viser sig, at vi ikke har gemt alle børnesager, for det har ikke været lovpligtigt. Så selvom man gav de tidligere anbragte børn adgang til deres sager, betød det ikke, at sagerne var der, siger lektor Marianne Rostgaard.

Projektets styregruppe forventer at kunne sende en fondsansøgning afsted i efteråret 2023, men først vil den invitere danske og udenlandske eksperter og forskere på området til to workshops med fokus på principielle udfordringer og potentialer ved de nye teknologier.

Vil du læse mere?

 

 

Institut for Politik og Samfund・ Fibigerstræde 1 og 3, 9220 Aalborg Øst ・ Frederikskaj 10B, 2450 København SV
Telefon.: 9940 8192・E-mail: inst.dps@dps.aau.dk
VAT nr.: 29102384・EAN-nummer: 5798000420656 • P-numre: Aalborg: 1003888237, København: 1018019139