Af Alberte Alsø Dokkedal, videnskabelig assistent, CUBB
Fotos: Dorte Caswell
I forbindelse med at Herning Kommunes politiske udvalg og ledelsen på beskæftigelsesområdet var på studietur i Oslo, arrangerede OsloMet (Kompetencecenter for Arbejdsinkludering) en workshop, hvor erfaringerne med partnerskaber blev udvekslet. OsloMet har placeret en afdeling af universitetet i Søndre Nordstrand, hvor man både på forsknings- og uddannelsessiden arbejder tæt sammen med bystyret om at løse nogle af bydelens udfordringer. Der er her mange lighedstræk mellem den måde CUBB arbejder sammen med kommunerne på, hvor man laver ny solid forskningsviden sammen med praksis, samtidigt med at denne viden forsøges omsat til konkrete omstillinger. Der var oplæg fra Aalborg Universitet, Herning Kommune, Kompetencecenter for Arbeidsinkludering/OsloMet og Søndre Nordstrand afdelingen.
Om end der er mange dilemmaer og faldgruber, så viste dagen, at der er masser af potentialer i sådanne partnerskaber mellem forskning og praksis, og at de også kan gøre en forskel i praksis. Og så var der i øvrigt masser af gode spørgsmål at arbejde videre med, ved at sammenligne erfaringerne på arbejdsmarkedsområdet generelt mellem de to lande, herunder hvordan man bedst balancerer statslig styring og kommunal autonomi.
Mette Tollefsrud, projekteder for Søndre Nordstrand-prosjektet.
Ann-Helén Bay, professor og faglig rådgiver i KAI.
Kontakt
Eventuelle spørgsmål kan rettes til projektleder Dorte Caswell eller projektleder Flemming Larsen.
Vil du vide mere?
- Dorte Caswells forskningsprofil
- Flemming Larsens forskningsprofil
- CUBB - Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser
CUBB realiseres med støtte fra
Den A.P. Møllerske Støttefond